Gæstebog
Afsender:
Besked:
Dato: 04-02-2012
Afsender: Jeanette B
Kære Grit, du har fulgt mig hele vejen på en måde, da jeg fik diagnosen uhelbredelig lungecancer og du giver altid et kram når man kommer, jeg har klart anbefalet dig videre også i min familie. Købte et gavekort til min niece som har uren hud og jeg er spændt på at høre hendes mening om det hele. Om nogen er ærlig og siger hvad hun mener, så er det hende. Jeg er så glad for du er der og du er altid parat med smil og en stor hjælp. Jeg glæder mig til at starte med lys og terapi for mit immunsystem, da det jo selvfølgelig går ned med Kemo beh. Tak fordi du altid gør mig så glad. Jeg er også blot en kunde, som bare har fundet Guld ved at møde Grit... tak... du er et af mine lys i livet.

Dato: 23-01-2012
Afsender: Ma. Ali
Jeg har gennem en periode fået exuviance behandlinger, da jeg havde meget uren hud samt eksem, og prøvet alt det lægelige med anti-biotika osv.. Min søster anbefalede mig Karisma Centeret hvor jeg mødte Grith, jeg er utrolig glad for den rigtige god service, samt fået gode råd som er guld værd har virkelig fået gavn af dem. Tusind tak for det Grih virkelig fantastisk, ser frem til endnu en behandling snart :)

P.s JuicePlus er os suveræn

Dato: 21-10-2011
Afsender: Anette F
Jeg kom og fik laserterapi efter en fraktur og forvridning i foden som jeg efter 2 måneder stadig ikke kunne støtte på. Da jeg kom til laserbehandling første gang var foden meget hævet, øm og ikke særlig bevægelig. Allerede efter første behandling blev hævelsen og ømheden MEGET mindre, samtidig med at cirkulationen i ben og fod blev meget bedre. Faktisk kunne jeg begynde at sætte foden i underlaget allerede samme eftermiddag, så det var virkelig en forandring! Laserlyset satte simpelt hen skub i helingen, og efter 3 gange lys er jeg nu begyndt at gå uden krykker. Hos fysioterapeuten har jeg fået at vide at ledbåndene vil være godt 6 måneder om at hele helt. Hvis ikke jeg kom til laserterapi hos Grith ved jeg ikke, hvor længe der ville være gået endnu, før jeg kunne støtte på foden og begynde at gangtræne. Ingen tvivl om, at det gjorde det en meget stor forskel til de bedre! Alle fysioterapeuter og læger burde kende til laserterapi når det hjælper så godt!

Dato: 12-07-2011
Afsender: Jeanette B
Det er på sin plads igen at nævne hvor glad jeg er for at gå hos Grit. I dag fik jeg ordnet min hud med det nye hun har, radio et eller andet. Min hud slapper fuldstændigt af nu og jeg regner med om ca 5 x mere, så ligner jeg en på 20 igen i min hud i ansigtet... ;o) Jeg har fået så mange ar og så meget mærkeligt skidt i min hud, fordi jeg jo selvfølgelig ikke har haft det godt indeni. Men som sædvanlig går man bare ud til Grit og så får man styr på det igen. Jeg glæder mig. Jeg kan allerede nu se forskel i huden og det kun på 1 x. Tak Grit igen, også fordi du altid tager dig så godt af mig. Du gav mig noget lys for mit mavesår i dag og du giver altid et eller andet ekstra som er godt. Desuden de gode råd og den gode vejledning. Det er GULD værd. Tak

Dato: 05-04-2010
Afsender: Nathalie Kollo
Nathalie Kollo (nathalie@kollo.com) 05-04-2010

Min sygdoms historie startede for ca.8 måneder siden, da min højre ringfinger svulmede op til en rød og særdeles øm og urokkelig pølsefinger. Da jeg ikke er den type kvinde, der straks hysterisk løber til lægen, gik der 4-5 uger inden jeg dog måtte overgive mig til en 1,5 times ventetid hos en læge der på 5 min. fortalte mig, at det var en overanstrengelse og gav mig noget smertestillende og sagde at jeg blot skulle holde den lidt i ro. Efter yderligere en måneds tid havde jeg fået ondt i hele hånden og i det venstre knæ. Jeg kune ikke mere rigtig bruge min højre hånd, men måtte bede min søn hjælpe mig når jeg skulle skære eller bære noget og trapper føltes som et stik med en kniv for hvert trin. Den næste måned igen gik med at traske fra den ene læge til den anden og når jeg skriver traske, så er det fordi, at jeg nu også havde fået så ondt i fødderne, at jeg knap nok kunne stå eller gå på dem. Ja, rent ud sagt gik jeg som om jeg havde skidt i bukserne og det var nu ikke problemet med at finde ud af, om jeg ville have flade eller høje sko på. Nej, det var KUN flade jeg kunne gå i. Jeg var efterhånden blevet ret fortvivlet og ked af det! Jeg vidste ikke hvad der foregik i min krop og hvorfor jeg altid var så forfærdelig træt, havde hævede hænder, fødder, knæ og arme, ja endda i min venstre kæbe sidder det. Den knager og skratter hver gang jeg åbner munden eller tygger på noget. Jeg var nu blevet en syg pige, som måtte opgive alle former for anstrengelse og for det meste bare ligge ned med smerter i hele kroppen. Hvad var der galt med mig? Og hvor var JEG, som jeg kender mig henne? Det var også begyndt at blive særdeles pinligt og irriterende for min søn og for hele min familie. De oplevede pludselig en ellers glad og stærk pige, der nu ikke gad at komunikere med nogen og var træt hele tiden. Min søn så mig for det meste ligge i sengen og sove. Det tydede på en depression, så alle ventede bare på en forbedring. Der blev taget blodprøver i litervis og jeg blev sendt til en specialist inden for reumatologi. Da jeg efter 3 besøg hos denne læge fik at vide, at han ikke vidste hvad jeg fejlede og ikke kunne se nogen tegn på sygdom og bare fik stukket et gigt pilleglas og noget mere smertestillende i hånden, blev jeg nu for alvor skrækslagen og vred! Jeg kan huske , at jeg blev så vred over den behandling, at selvom jeg var ødelagt af smerter, piller og fortvivlelse, ringede jeg straks til min huslæge og fortalte hende om dette og at NU kunne det altså være nok med frem og tilbage og lige langt. Hun sendte mig til scanning, som sendte mig til en anden scanning og til en anden læge, som sendte mig til en anden læge igen. Jeg var nu blevet sygemeldt og alting blev ligegyldigt og fremmed for mig. Jeg kunne ikke koncentrere mig om mit arbejde, knap nok om min søn og jeg forfaldt nu i en mærkelig negativ og opgivende tilstand. Bare det at skulle købe ind og lave mad blev til en pestilens. Jeg gad ikke gå i bad, for slet ikke at tale om overhovedet at gå uden for en dør. Jeg blev enig med mig selv om at jeg gemmengik og oplevede en større krise i mit liv og det nok kunne tage lidt tid det her. Men jeg havde svært ved at forstå at jeg havde fået en sygdom. Med tør og kedelig grå hud, rander under øjnene, 8 kilo tykkere, blev jeg indlagt på sygehuset og fik en endelig diagnose "Psoriasisgigt". Hvad for noget, tænkte jeg. Hvad er det? Hvad pokker snakker de om. Jeg skal slet ikke have nogen former for gigt eller noget som helst!! Hold dog op med det pjat de fabler om. Men jeg måtte overgive mig til realiteterne og vende op og ned på hele mit JEG og mit liv.I al min fortvivlelse og smerte, gik der nu tid med at finde kræfter og overskud til en redningsform, som ville kunne hjælpe mig fysisk og mentalt.Eftersom lægen på sygehuset bare gav mig en recept og dosering på den dobbelte dosis af piller, som jeg absolut ikke kunne forenes med, vidste jeg, at jeg selv måtte finde en løsning. Ud over nu at have fysiske, mentale, sygdomsmæssige, arbejds, økonomiske, personlige, familiære, seksuelle og følelsesmæssige problemer, skulle jeg nu blive konfronteret med problemet om at få det bedre og med problemet om hvordan jeg kunne få det bedre. Som livet dog kan være en lærestreg og som der virkelig kan være mere mellem himmel og jord. En dag ringede min telefon og jeg besluttede mig for denne dag at tage den....... En veninde, som jeg ikke havde talt med længe, spurgte mig hvordan jeg havde det. Jeg fortalte hende om de sidste mange måneder og at jeg kort og godt havde det forfærdeligt. Hun fortalte mig derimod om noget lys terapi hun havde prøvet engang, gav mig nummer og adresse. JA, ja tænkte jeg. Alle ved altid meget mere om ens sygdom end man selv ved. Same old story. Men jeg besluttede mig heldigvis for at tage forbi dette mirakel sted, og aftalte en tid. Selvom min pengepung led under et gevaldigt jordskælv og ildebrand, påtog jeg mig det ansvar at betale 2000,-Kr. for et 6 gangs klippekort til lys terapien. Og GODT jeg var så modig! Allerede efter anden gang kunne jeg mærke en forskel og jeg kunne mærke, at jeg vendte tilbage til mig selv, fik energi og overskud. FANTASTISK, befriende, positivt, glædende,lykkeligt og simpelthen dejligt at leve og komme til live igen. Efter at jeg har skullet indtage ca. 1000mg. smertestillende medicin hver dag i næsten et år for overhovedet at kunne stå oprejst, er det lyset der har hjulpet mig til, at jeg i dag slet ikke tager noget smertestillende mere. Jeg ved ikke hvordan det kan virke, som det virker, men jeg kan kun anbefale ALLE der lider af gigt eller noget andet, til at prøve denne vidunderlige laser behandling hos Grith i Karisma centret på Vesterbrogade 93. Gigt pillerne morgen og aften er stadig en del af mit liv, men jeg er lykkelig for at jeg ikke skal belaste min krop eller være træt hele tiden af smertestillende medicin. Og selvfølgelig kan en laser terapi ikke helbrede en gigt, men det hjælper en i hele sygdoms forløbet og det giver en kræfter til at tage kampen op mod sygdommen og finde tilbage til et mere eller mindre normalt liv med positivitet, glæde og fremtidsplaner. Og tænk nu hvis det kunne tage gigten væk også.....


Dato: 11-03-2010
Afsender: Nathalie kollo
Det er svært at skrive så stor en begejstring, i få sætninger, men hvad Grith, og hendes behandlinger har gjort for mig, er mere end fantastisk. Jeg er kommet til live igen med skøn energi, og velbehag! Kærligst, Nathalie Kollo.

Dato: 27-01-2010
Afsender: Nanna Bock
Hej Grith B :-) - utrolig flot hjemmeside, som helt svarer til kvaliteten i centret.

Dato: 26-11-2009
Afsender: Helene Risager
Et Nyt liv - på trods af gigten Min stok er gemt væk og ligeledes min sammenklappelige taburet, der var en nødvendighed før jeg fik elektroterapi hos Grith. Jeg kunne kun nå at gå forbi to butikker før jeg måtte sætte mig og holde et hvil. Nu er mine muskler styrket så jeg igen kan gå ture og smerterne er næsten væk. Jeg har som bonus tabt 8 kg. Alt dette kan jeg takke Karisma Centret for.

Dato: 15-10-2009
Afsender: Trine Hansen
Jeg tror ikke på tilfældigheder, så der var helt bestemt en mening med, at jeg fandt lige præcis Grith, da jeg søgte et sted, hvor jeg kunne få voksbehandling med epilar. Jeg må sige, at der er fulgt så meget mere med. Jeg har lige fra mine små barnsben været plaget af astmaeksem, som med tiden er blevet til tør hud, og så har jeg også haft uregelmæssig menstruation, som min læge mener jeg skal tage p-piller for at kontrollere. Derudover var jeg kronisk træt. Meget har jeg forsøgt gennem tiden, men ikke meget har gjort indtryk. Men så fortalte Grith mig om juice plus og jeg gik straks igang, og til min store overraskelse kunne jeg allerede efter den første pille mærke energien boble. Kunne det virkeligt passe? Ja, altså tre måneder senere er jeg stadig fuld af fornyet energi, med en følelse af, at en tåge er lettet. Se allerede det er det hele værd. Men min hud har det også bedre og behøver ikke så meget creme som før. Nu er jeg så begyndt på laserbehandling og med det kan jeg også mærke en forandring efter hver behandling, og det gør også huden godt. Nu er jeg fuld af fortrøstning og håb for at der nok skal komme styr på menstruationerne uden p-piller. Til slut en stor tak til dig Grith, jeg er dig evigt taknemmelig for, hvad din store viden og engagement har gjort for mig og håber mange andre får glæde af din viden. Trine

Dato: 01-10-2009
Afsender: Helge Larsen
1-oktober 2009 Jeg var inviteret til Juice Plus party, og